Powersnaps er et galehus på internettet…
Det var oprindeligt planlagt at lave en hjemmeside med al slags gøgl, men da skaberen af Powersnaps, som går under navnet Don Miguel, mildt sagt er alt for doven til at tage sig sammen til at lave nogensomhelst, kom det projekt ikke så langt. Så det blev kun til en ussel blog, og det må I lære at leve med.
Hvad handler Powersnaps om?
Powersnaps er en blog dedikeret til dumheder og ligegyldige ting. Lyder det plat? Forhåbentligt! Du kan finde hjernedød satire over alverdens ting – lige fra tvists på popkultur, til en and som beder dig tænke positivt. Nogle gange handler Powersnaps om ting som Don Miguels oplever i sin hverdag og daglige leve. Ofte handler det om Jakabov.
Powersnaps opdateres ikke efter noget fast mønster. Der vil komme nye indlæg når jeg finder, at jeg vil dele min uendelige visdom med resten af verden. Selvom der kan gå lang tid mellem nye indlæg, så må du endelig ikke tro, at Powersnaps er død – den er kun mentalt syg! Læs i stedet nogle af de gamle indlæg, hvis du ikke har læst dem før. Hvis du har læst dem før, så læs dem igen.
Powersnaps er en upolitisk korrekt blog, og har ingen intentioner om at skade eller fornærme andre – men gør det alligevel tit. Det er der ikke noget at gøre ved! I stedet bør folk, som hidser sig op over indholdet på Powersnaps, tage deres beroligende medicin og hidse sig ned igen.
*Vigtigt:
Du er mere end velkommen til at skrive en kommentar med din holdning, hvad du mener om indlæggene, eller bare tilfældige ytringer. Alt der skrives på Powersnaps.wordpress.com tilhører imidlertid forfatteren til denne blog, som har ret til at redigere og censurere efter behov.
Hvis Du vil i kontakt med Powersnaps: e-mail



