Om blogs og dumme søgninger: “Vi hader Sverige”

Jeg spurgte engang, om vi bliver overvåget på internettet? Her er svaret:

Ja – det gør I! Og det er mig som overvåger jer…

Når man laver en blog på WordPress (det firma som jeg solgte min sjæl til for at få lov til at lægge mine tosserier på internettet), får man samtidig et administrationspanel, hvor det er muligt at se hvem, hvad og hvor der foregår på bloggen. Her kan jeg for eksempel se hvor mange, der har besøgt de forskellige indlæg, samt min favorit; hvilke søgninger (på f.eks. Google) som har sendt folk videre til denne blog.

At det er søgninger på “jakabov” eller “jaka bov“, som oftest sender folk videre til denne side, er ingen overraskelse, da bloggen oser af Jakabov. At den søgning som har sendt næst flest personer hertil er “nye tv kanaler” er heller ingen overraskelse. I perioden omkring 1. november da det nye digitale tv-signal gik i gang var der mange dumme mennesker personer, der var i tvivl, om de mistede deres elskede søndags-tv-hygge, eller ville vide hvad de i fremtiden kunne spilde deres tid med at sidde og glo på. Hvorfor de så ignorerer de mange resultater som en sådan søgning giver i form af egentlig informative sider (F.eks. DR, Tv2, samt diverse antenneforeninger) og i stedet vælger et link til en blog, er en gåde. En side, som hedder Powersnaps, er åbenbart mere troværdig end statens egen kampagneside.

Tags som relaterer sig til kommunalvalget 2009

En feature ved blogs er, at når man skriver et indlæg skal man give dem “tags”, som fortæller lidt om indholdet. Disse tags kan så sammenlignes på tværs af blogs, hvis man  er interesseret i et bestemt emne, f.eks. kommunalvalget 2009.
Til højre ser du et billede, af de tags som WordPress mener relatere sig til netop dét.

Andre søgninger, som ofte sender trafik hertil, er “Jesus” (hvilket er en selvfølge da Powersnaps er en gudfrygtig og rettroende kristen blog) og “nuttet” (hvilket er et slag mod mit maskuline selvværd!).

Udover de typiske søgninger, der leder til Powersnaps, så er der også en kategori af søgninger der bedst betegnes som bizar! Et af mine største ønsker er at møde bare én af disse personer, som må være nogle yderst dumme mennesker spændende bekendtskaber.
Her er et udpluk af nogle af de mærkeligste søgninger, som åbenbart leder folk hen til Powersnaps:

thomas er homo
Hvad har vedkommende, der har skrævet denne statement, tænkt? Og hvem er Thomas? Hvad og hvorfor er det præcist, vedkommende ønsker at finde ved en sådan søgning? Er Thomas måske kæreste med “homo anders”, som nogen også  har søgt på?

Vi hader sverige
Et simpelt udsagn, som dog indeholder så mange gåder. Hvem er “vi” og hvorfor hader de Sverige? Er søgningen relateret til en bestemt gruppe, som har et specielt had til vores nabo i øst? Åbenbart! – for senere har lignende søgninger; “jeg hader sverige” og “hader sverige“, sendt folk hertil.

stalin og julemand
Findes der en bedre cocktail. Den ene giver dig gaver den anden sender dig i arbejdslejer – bestem selv hvem.

homoseksuelle bøsser
Det er lidt dobbeltkonfekt at skrive begge dele, men nu er du sikker på, at det ikke ved en fejl er de heteroseksuelle bøsse du finder.

jule bøsser
Vi ved jo alle at julen er bøssernes fest og at bøsser er lidt mere bøssede op til jul.

berømte busser
Tja… det findes vel! Hvem husker ikke Rute 54′s storhedstid?

svenske triologier
Nogen der søger på et specifikt emne til deres litteraturopgave om udenlandsk fiktion? Lad mig hjælpe dig på vej: LINK

aber på ecstasy
Endelig en søgning der giver mening!

kanaler til fjernsyn
Modsat kanaler til alt muligt andet…  Vi skal bare lige være sikre på det ikke er dem med vand i.

hvad hedder tv2s nye digitale kanal
Godt spørgsmål! Hvis du vil vide det kan det være en idé at kigge på Tv2′s egen hjemmeside. Hvorfor vælger du, at gå ind på en side hvor ordet “snaps” indgår i navnet og tror du kan finde et seriøst svar dér?

hvornår starter dr´s nye digitale kaneler
Jeg viste ikke at DR nu laver digital kanel.

hvem vinder valget kommunalvalg 2009
Dette er et rigtig godt spørgsmål. Hvis man er i tvivl om noget, skal man altid prøve Google, her finder du nemlig svaret på alt – især hvad der vil ske i FREMTIDEN!

denyetv-kanaler.dk
Et godt råd, som kan optimere din søgning:  Skrive det i browserens adresselinje i stedet.

kan gamle fjernsyn vise digitalt tv?
Stop nu med at skrive spørgsmål i jeres søgninger!!! Google er ikke en person I kan spørge men en maskine, som kun søger på ord og fjerner alle de små fyldord, som I så nøjsomt fylder søgefeltet ud med.

visdomsord vikinger
Jeg har fået mange søgninger på visdomsord fra Dalai Lama, men dette er alligevel cool nok. Vikingerne var jo kendt for deres gennemgribende filosofiske værker.

Ok! Jeg har efterhånden forstået, at der er mange dumme mennesker folk, som skriver spørgsmål i søgefeltet på Google. Så jeg overgiver mig og vil i stedet svare på de sidste to dumme spørgsmål (Betragt det som en service fra mig til jer!):

jakabov hvad er og jakabov hvem producere det - Jakabov er konserveret bovkød som produceres af firmaet Tulip. For mere info; se artikel om emnet her.

Dette indlæg blev udgivet i Internettet og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Om blogs og dumme søgninger: “Vi hader Sverige”

  1. ghettodjoe skriver:

    Hvis DR kan lave noget skidt, hvilket jo sker engang imellem, så kan de vel også lave kanel?

    Hvem vinder valget? Dem, der får flest stemmer ;-)

  2. emiliussen skriver:

    Kære powersnaps…

    Velkommen til internettet! Du vil i tiden fremover opdage så meget mere som er interessant. Ikke bare folks søgninger. Inden længe vil du møde kommentar-bots, terrorangreb og sure kommentarer. Alt sammen en del af den fantastiske smeltedigle der kaldes “internettet”… God vind…

    MVH
    Emiliussen

Skriv noget - du bestemmer selv hvad...

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s