Tulip har humor – den kaldes Jakabov

Nogle gange kommer man ud for ting i den virkelige verden, som er så bizarre, at det overgår alt, hvad man i sin vildeste fantasi har kunne forstille sig. Sådan en oplevelse havde jeg forleden i forbindelse med noget research (læs: stener på nettet) til et indlæg her på Powersnaps. Her følger en beretning…

Som det ofte er her på Powersnaps, skulle det have handlet om den famøse Jakabov igen. Derfor klikkede jeg selvfølgelig ind på Tulip’s hjemmeside (1).

Tulip er firmaet, som producerer og ejer Jaka Konserves og brandet Jaka. Jaka er, udover den legendariske bov, en hel serie af  forskellige retter som konserveres og puttes på dåse (se billedet til højre). Herunder også festivalgængerens yndlingsret nummer ét: Faaborg Leverpostejen.

I præsentationen af brandet Jaka skriver Tulip:

“JAKA er en serie af klassiske, færdige middagsretter pakket som konserves. Mange af produkterne er specialiteter, der sjældent fremstilles i nutidens køkken.” (2)

Klassiske – jo bevares, det er de vel – og pakket som konserves er der ingen tvivl om! Men at det ligefrem er retter, som kun sjældent fremstilles (ikke tilberedes men fremstilles! – Ligesom Iran fremstiller atomvåben) i nutidens køkken, er jeg ikke helt sikker på, at jeg er enig i. I de kredse hvor jeg færdes er hakkebøf stadig meget populært.

Så, som den dybdeborende researcher jeg er, følger jeg denne sag videre og kommer frem til den officielle side for Jaka Konserves. Her finder jeg svaret på, hvorfor disse retter er svære at lave, i det følgende citat:

“Jaka konserves er klassiske middagsretter og specialiteter, der sjældent laves i nutidens køkken, bl.a. fordi retterne er tidsmæssigt krævende.” (3)

Grunden til, at disse eksklusive retter kun sjældent laves, er sole klart, fordi det tager for lang tid. Vi ved jo alle at den moderne familie ikke har tid til at bruge ½ time på at stege et par hakkedrenge (put hakkekød på en stegepande), lave tarteletfyld (hvid sovs + grøntsager) eller koge kødboller (put hakkekød i kogende vand), i deres travle hverdag.

Jeg begynder her at fornemme lidt af den ironi, der ligger bag hele Jaka konceptet og at Tulip vist er nogle værre spasmagere. Ikke mindst da jeg klikker videre og kommer til en side om Jakaboven’s historie. Ja, du læste rigtigt! En hel side dedikeret til historien bag det berygtede konserverede bovkød.

Indledningen til Jakabovens historie begynder således:

“Det er med JAKA Bov som med ugebladene. Ingen vil indrømme, at de køber dem, og alligevel sælger både bov og blade ganske godt.” (4)

Sådan skal det gøres! Du skal sælge et produkt, som er gennemført skod – så hvad gør du? Præcis sådan her: Du sammenligner det med et andet skod produkt, nemlig ugeblade. Så ved forbrugeren præcist, hvad klokken er slået. Tulip skriver desuden direkte, at det er et produkt som folk skammer sig over at købe. De lyder endda overraskede over, at deres produkt trods alt rent faktisk sælger ganske godt. Det overrasker formegentlig også os andre, men de er trods alt det firma, som står inden for produktet og burde have tillid til produktet.

Og det bliver bedre endnu:

“Ideen til JAKA Boven blev formentlig født en gang i 1950’erne. I hvert fald stammer JAKA Boven tilbage fra den tid, da Dirck Passer og Keld Petersen var yndede figurer i reklamer for alt fra tyggegummi til – ja –JAKA-Bov.“(4)

Nej, min kære læser, dine øjne bedrager dig heller ikke denne gang. Du har lige læst en sætning, der både indeholder ordene Jakabov og Dirch Passer på en gang! En så præcis formulering som denne sætning, er så god, at selv ikke jeg vil være i stand til at frembringe noget så godt. Det er et sandt mesterværk.

Igen skinner Tulips dybe ironi igennem. For det første ved de ikke engang selv, hvad det er for et produkt de sælger til folk. De gætter på hvornår Jakabov blev opfundet. Læg også mærke til at de taktisk vælger at beskrive Jakabov som “født” i 1950′erne. Lad det mentale billede af en Jakabov, som fødes, stå på nethinden et øjeblik…
For det andet kommenterer de, at stjerner som selveste Dirch dengang lavede reklamer for alting, endda at de sank så lavt som til at lave reklamer for Jakabov.

Hvis man er i tvivl om hvem, der køber Jakabov, så følger der også lidt demografisk information:

“I dag, som i JAKA Bovens kronede dage, har den sine højborge i havnebyerne Frederikshavn og Hirtshals.” (4)

… Hvorfor lige dér? Har nordjyder bare dårlig smag? Er der noget i disse to byer, som bevirker, at folk ligefrem sulter efter konserveret bovkød?

“Gennem tiderne er nordmænd og svenskere i tusindtal valfartet til Danmark og har slæbt JAKA Bov med hjem.” (4)

Nej, nej, nej… Godt nok er vi danskere et usselt folkefærd for at have skabt så vamle gastronomiske kreationer, men hvad fanden gør det så nordmænd og svenskere til, når de importerer lortet? Jeg havde alligevel højere tanker om vores broderfolk.
Jeg kan lige forestille det for mig: Foran færgen til Oslo kommer en hel flok nordmænd slæbende med den ene palle efter den anden fyldt med Jakabov, som de læsser ombord, for at tage hjem og spise det med brün-ost på toppen.

Så hvis Jakabov ikke er Danmarks bedste joke, så ved jeg ikke hvad det er, når selv producenterne bag indrømmer, at det er en joke.

Afslutningsvis vil jeg også lige pointere, at Tulip selvfølgelig er leverandør til det kongelige danske hof.
… Så skal der guffes bov, Magrethe!

Kilder:

(1) http://www.tulip.dk/
(2) http://www.tulip.dk/Consumers/Products/Brands/#7
(3) http://www.tulip.dk/Consumers/Products/productRange/Jaka+konserves.htm
(4) http://www.tulip.dk/Consumers/Products/Brands/Historien+bag+JAKA-bov.htm

Update 31. oktober 2010: Tulip har siden udgivelsen af dette indlæg fjernet deres side om Jakabov, så ovenstående link er forældede.